Baby, brunch og bæredygtighed

Baby, brunch og bæredygtighed
– Barselscafé med fokus på børn, sundhed og sikkerhed.

Designcafeen og MiljøPunkt Østerbro inviterer til barselscafé i Haraldsgade 101 på Østerbro.

I Designcafeens børnevenlige lokaler kan du nyde en gratis caffe latte og en croissant, mens du bliver klogere på, hvordan du kan hjælpe dit barn til en sund opvækst. Og baby er naturligvis velkommen!

Barselscaféerne finder sted tredje tirsdag i måneden klokken 10-12 – hver gang med et nyt tema. Dagens oplæg starter kl. 10.30. Husk tilmelding – der er et begrænset antal pladser.

Tirsdag d. 20. marts
“Sunde småbørn uden kemi”
Få styr på kemikalier i udstyr og legetøj – og beskyt dit barn mod hormonforstyrrelser og allergi.
Oplæg ved centerleder Lene Midtgaard, MiljøPunkt Østerbro

Tirsdag d. 17. april
“Med baby i favn – men med hænderne fri”
Få hjælp til, hvordan du vælger mellem de mange forskellige modeller slynger og bæreseler, så du kan bære dit barn uden at belaste hverken dig selv eller barnet.
Oplæg ved amme- og barselscoach Tina Witt fra Sneglehuset.com

Tirsdag d. 15. maj
“Sund baby indenfor”
Luften i lejligheden er et af de steder, hvor der findes allerflest kemikalier, og børn opholder sig mange timer inden døre hver eneste dag. Men hvor kommer kemikalierne fra, og hvad kan du selv gøre for at skabe et sundere indeklima for dit barn? Bliv klogere og få masser af gode råd.
Oplæg ved centerleder Lene Midtgaard, MiljøPunkt Østerbro

Tirsdag d. 12. juni
”Sikkerhed og småbørn – forebyggelse og førstehjælp”
Forebyg ulykker i hjemmet og lær at udøve basal førstehjælp til det lille barn.

Tilmelding
Der er begrænsede pladser i Designcafeen – derfor er tilmelding nødvendig (først til mølle-princippet).

Du tilmelder dig Baby, brunch og bæredygtighed på www.apa.dk

Sted
Designcafeen, Haraldsgade 101, 2100 Østerbro

Vi glæder os til at se jer!

Barselscafeen er et samarbejde mellem MiljøPunkt Øterbro og designcafeen og støttes af apa.