Lån en ladcykel gratis

Lån en ladcykel
Du kan låne en ladcykel gratis af Miljøpunkt Østerbro hvis du skal flytte, købe stort ind eller blot en tur i skoven med ungerne.

Du kan låne cyklen op til en uge ad gangen, du skal blot huske billedlegitimation i form af kørekort eller pas, når du henter den.
Cyklen kan afhentes hele dagen mandag og om eftermiddagen onsdag, men afleveres alle dage.

Når du låner cyklen, har du ansvaret for, at den er forsvarligt låst, når du ikke benytter den. Cyklen er dækket af Miljøpunkts forsikring.

Hvis du vil låne cyklen skal du sende en mail til cykel@miljopunkt-osterbro.dk med tid og dato for, hvornår du vil låne den, samt dit telefonnummer. Denne mail tjekkes mandag og onsdag, og du vil derefter få en mail om cyklen er ledig, og mere information om selve udlånet.

Andre ladcykler i byen
Hvis du skal bruge en ladcykel akut, kan du tage kontakt til et af de andre Miljøpunkter. Se hvordan her.

eller Østerbro Lokaludvalg.

Miljømæssige fordele
Miljøpunkt Østerbro tilbyder gratis lån af ladcyklen, da vi gerne vil opfordre borgerne på Østerbro til at vælge mere bæredygtige transportformer.

Udover de klimamæssige konsekvenser har den stadigt stigende biltrafik store miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser for byens borgere – støjgener og dårlig luftkvalitet forringer både livskvaliteten og sundheden.

Luftforurening fra bilerne er et stort problem på Østerbro. Hvis du vælger bæredygtige transportformer i form af cykel og offentlig transport, er du med til at forbedre det lokale miljø.

Læs mere om de sundhedsmæssige fordele her.

Og læs om cyklings positive virkning på samfundsøkonomien her.