Byttemarked på Østerbro

GI’ HVAD DU HAR – TA’ HVAD DU VIL. Det er mottoet på Østerbros byttemarked. For anden gang løber byttemarkedet af stablen på Kildevældsskolen på Østerbro. Det sker søndag den 10. juni kl. 10-16. Her kan du tage ting med, du ikke længere bruger og bytte dem til nye.

Søndag den 10. juni kl. 10-16 på Kildevældsskolen kan du bytte dine gamle ting til nye. Kom og vær med!

HVORDAN DELTAGER DU?
Her er 3 nemme skridt:
1. Du medbringer en eller flere ting, som stadig har værdi, men som du ikke bruger mere.
2. Du viser den til de flinke frivillige, som fortæller dig, hvor det skal stå.
3. Du finder selv noget, som du mægtig gerne vil have med hjem. Så nemt er det!

Hvad nu hvis alle de ting vi ejer, men aldrig bruger mere, kan få NYT LIV til glæde for andre, miljøet og dig selv?

HVAD ER DET?
Der vil være mulighed for at medbringe køkkenudstyr, gamle bøger, tøj du ikke bruger mere, DVD’er, legetøj, sko, møbler og meget mere, som du kan aflevere og bytte til andre nye gamle ting.
Og så kan du hjælpe med at give nyt liv til de ting, som dine medborgere gerne vil bytte. VIGTIGT: Medbring brugbare ting. VHS’er, kæmpe gammeldags tv og computerskærme og lignende ønsker vi ikke.

PRIS?
Alt er GRATIS. Så medbring dit smil, din familie og dine venner

HVOR?
Den 10. juni kl. 10.00 – 16.00
På Kildevældsskolen, Bellmansgade 5A, 2100 København Ø