BatNat – Mød nattens jægere den 16. juni

Den 16. juni inviterer Miljøpunkt Østerbro dig med på en gratis guidet tur for at se og høre Østerbros flagermus. Så hold dig vågen til sent, tag den varme jakke på, en lommelygte i lommen og få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Når mørket falder på, vågner en ny type af byens beboere op. Flagermus. De bor og lever i vores by. De jager med høje skrig og taler sammen, selvom vi ikke kan høre det med det blotte øre.

Der findes 17 forskellige arter af flagermus i Danmark. Arter der er sårbare overfor ændringer i deres opholdssteder.

Vi tager på en spændende nattevandring i Fælledparken, hvor vi blandt andet vil lede efter flagermus med detektorer.

Adfærdsbiolog Marie-Louise Rosengaard guider os igennem aftenen, og fortæller om flagermus. Så hold dig vågen til sent, tag den varme jakke på, en lommelygte i lommen og få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Der serveres the og kaffe.

Mødested: Foran indgangen til Egmont Kollegiet.
Mødetidspunkt: 21.30 (turen varer ca. 2 timer)
Tilmelding: Senest den 14. juni på pernille@miljopunkt-osterbro.dk

Miljøpunkt Østerbro arrangerer i løbet af sommeren og efteråret et par gratis guidede ture for at se på, hvordan by og natur kan spille sammen i stedet for at udelukke hinanden.
Du kan læse mere om turene i denne folder: Turfolder