10 inspirerende projekter på Østerbro

Miljøpunkt Østerbro retter, i nyt inspirationskatalog, spotlyset mod 10 udvalgte projekter, som borgere på Østerbro selv har igangsat og gennemført, der medvirker til at gøre Østerbro grønnere og mere bæredygtig. Hent folderen gratis i Miljøpunkt Østerbro eller læs den her på siden.

Forside inspirationskatalogLæs for eksempel, hvordan en boligforening fik solceller på taget, hvordan ildsjæle arrangerer byttemarkeder, hvordan gas i vaskeriet sparer beboere penge og CO2, og hvordan et bed helt uventet er blomstret op langs en mur i Nyborggade.

Miljøpunkt Østerbro har talt med de engagerede og initiativrige borgere bag de mange projekter, om hvad og hvordan de har gjort. Måske får du lyst til at besøge stederne eller bliver inspireret til at starte dit eget bæredygtige projekt.

Miljøpunkt Østerbro vil gerne takke borgerne på Østerbro for deres inspirerende initiativer og Østerbro Lokaludvalg for støttemidler til at lave inspirationskataloget.

Du kan altid kigge forbi Miljøpunkt Østerbro på Vennemindevej 39 og hente en gratis udgave af inspirationskataloget.