Send dit fjernvarmeanlæg på sommerferie

Sommerluk-sticker_BLA¦èFor en almindelig parcelhusfamilie er der op mod 1.300 kroner kroner at spare årligt på varmeregningen. Samtidig er gevinsten for miljøet også stor. Du skal bare lukke for sommerventilen på dit varmeanlæg nu.

Igen i år vil den landsdækkende kampagne Sommerluk.dk sætte fokus på at få danskerne til at lukke for sommerventilen på deres fjernvarmeanlæg i sommermånederne. Mange betaler mere end nødvendigt for deres fjernvarme, fordi de ikke udnytter varmen godt nok og fordi deres fjernvarmeanlæg kører på fuld tryk sommeren igennem. Men mellem forår og efterår, hvor solen har mere magt, er der ikke behov for den samme mængde varme til radiatorerne hjemme i stuerne.

Alligevel vurderer kampagnens initiativtagere Energitjenesten, 10:10 Danmark og HOFOR at omkring halvdelen af de danske hjem med fjernvarme ikke sommerlukker. Og i Københavnsområdet er andelen endnu højere – her kører op til tre ud af fire anlæg uforstyrret videre, mens familien har travlt med at nyde sommeren, hvilket oftest er helt unødvendigt.

Det betyder penge ud af vinduet og unødvendigt meget CO2 ud i atmosfæren. Derfor sætter vi igen i år med Sommerluk.dk kampagnen fokus på de store besparelser, danskerne kan hente ved at blive bedre venner med deres fjernvarmeanlæg.
Gode råd er vejen frem

Projektleder på Sommerluk.dk Jimmi Eiberg fra forsyningsselskabet HOFOR, vurderer, at en helt almindelig parcelhusfamilie kan spare mange penge på varmeregningen, hvis den husker at sommerlukke for fjernvarmeanlægget.
”Mange tror, at varmesystemet bare kan passe sig selv året rundt. Men giver man sit fjernvarmeanlæg lidt opmærksomhed i løbet af året, så garanterer jeg, at tiden er alle pengene værd. Og får man først indstillet det korrekt og lærer et par fif, så er der penge at spare år efter år – og så er det oven i købet godt for miljøet, når varmen udnyttes effektivt. En af de ting, der er nemme at gøre, er at få sommerlukket for anlægget,” siger Jimmi Eiberg.

Han vurderer at hvis beboerne i et parcelhus i København husker at lukke for sommerventilen på deres fjernvarmeanlæg, vil de spare 3-5 % på varmeregningen. Det svarer til cirka. 500 kroner årligt.
Besparelsen i andre dele af landet afhænger af prisen på fjernvarme i området. Nogle steder vil den årlige besparelse være helt op til 1.000 kroner højere end i København, hvor fjernvarmen er relativ billig.

Hvordan bliver vi CO2-neutrale?
Hvis alle fjernvarmekunder i Danmark går i kælderen 15. maj og sommerlukker for fjernvarmeanlægget vil det betyde massive besparelser på vores fælles CO2-regnskab. For hver gang en parcelhusfamilie drejer på sommerventilen og sparer 5 % på energiforbruget, mindskes deres CO2-udledning med optil 100 kg.
Og hvis alle de københavnske fjernvarmekunder fik vil hovedstadens CO2-udledning kunne nedbringes med næsten 1.000 tons hvert år. Og hvis resten af landet også husker at lukker for sommerventilen, Så er vi meget tættere på ambitionen om, at blive et CO2-neutralt foregangsland.

www.sommerluk.dk kan alle se, hvordan de justerer deres fjernvarmeanlæg og beregne hvor meget, de kan forvente at spare på den årlige varmeregning.