BatNat – Mød nattens jægere 1. juni

Når mørket falder på d. 1. juni inviterer Miljøpunkt Østerbro på tur, hvor vi finder flagermus. Flagermus bor og lever i byen, jager og taler sammen med høje skrig.  Det kan vi ikke høre med det blotte øre. Men med en flagermusdetektor er det muligt at følge med i nattens heftige aktiviteter.

FlagermusVi tager på en spændende nattevandring i Fælledparken. Så hold dig vågen til sent, tag den varme jakke på, en lommelygte i lommen og få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Du tænker nok ikke over, at du deler Fælledparken med flokke af flagermus. Der findes 17 forskellige arter af flagermus i Danmark. 8 af arterne er registreret i København. Arter der er sårbare overfor ændringer i deres opholdssteder. Derfor har Københavns Kommune også for nyligt opsat et specialdesignet flagermusebo til de flagermus, der er i Fælledparken, men som har fået fældet flere af de gamle træer de ellers boede i.

Vi tager detektorer med og finder nattens jægere på vores tur.

Turen foregår lørdag d. 1. juni kl. 21.30, og vi mødes foran indgangen til Egmont Kollegiet.