Bliv klogere på den vilde natur i byen

Kunne du tænke dig at blive klogere på byens vilde planter? Så har du chancen den 12. juni, når Vild Med Vilje inviterer til plantehygge og artsbestemmelse på Tåsinge Plads på Østerbro.


DSC_0151Byen rummer en masse forskellige planter, som kun de færreste har øje for og endnu færre kan sætte navn på.

Den 12. juni kl. 16-18 inviterer Vild Med Vilje på plantehygge og artsbestemmelse på Tåsinge Plads i Klimakvarteret.

Sammen med en dygtig botaniker kan du være med til at undersøge, hvilke forskellige arter der findes på pladsen.

Alle planterne fotograferes og lægges på www.vildmedvilje.dk
Efter artsbestemmelsen er der tid til at hygge, og der bydes på snacks og forfriskninger.

Arrangementet er gratis, og alle kan være med, uanset om du er trænet botaniker eller fuldstændig planteblind.

Hvis du er på Facebook kan du tilmelde dig arrangementet her, og ellers er det bare at møde op den 12. juni kl. 16 på Tåsinge Plads.

Tid og sted: Mødested er Tåsinge Plads  den 12. juni kl. 16-18.