Klimakvarter blandt verdens mest bæredygtige projekter

Københavns første Klimakvarter er blevet optaget på listen over de 100 mest inspirerende grønne løsninger i verden. Det blev  offentliggjort søndag den 9. juni kl. 17.00 i London. Miljøpunkt Østerbro er stolte over at være en del af projektet og siger tillykke til alle der har del i Klimakvarteret.

sustainia_webSustainia100-listen kortlægger innovation fra hele verden og giver 100 konkrete eksempler på, hvordan teknologier og projekter ændrer vores samfund i en mere bæredygtig retning.

Københavns Klimakvarter får igen international opmærksomhed for sin innovative tilgang til klimatilpasning. I publikationen Sustainia100 er Skt. Kjelds Klimakvarter på Østerbro i København fremhævet for sin ambitiøse vision for en grøn og frodig bydel, der er sikret mod skybrud med frodige regnbede, blomstrende forhaver og grønne kanaler, der leder regnvandet gennem kvarteret og ud i havnen, hvor det ikke gør nogen skade.

Læs meget mere på www.klimakvarter.dk.