Barselscafeer efterår 2013

BabybrunchI efteråret 2013 afholder Miljøpunkt Østerbro en række barselscafeer med fokus på bæredygtighed for nybagte forældre. Her kan du lære mere om, hvordan du undgår farlige kemikalier i din og barnets hverdag, sundt indeklima, kemifrit legetøj og meget mere. Barselscafeerne foregår på Designcafeen i Haraldsgade på Østerbro og tilmelding er nødvendig.

“Sund baby uden kemi” 23. august kl. 10 – 12
Har du styr på kemikalierne i din babys hverdag? Ved ud, hvor det er bedst at være konsekvent, og hvor det ikke betyder så meget? Kom til dette inspirerende foredrag og bliv opdateret på den nyeste viden og få helt konkrete gode råd til, hvordan du bedst beskytter din baby mod hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer i hverdagen.

Oplæg ved centerleder og forfatter Lene Midtgaard, Miljøpunkt Østerbro

“Bær dit barn bæredygtigt” 20. september kl. 10 – 12
Hvorfor er slynger så populære, og hvilken slynge er bedst? Bliv inspireret og få hjælp til, hvordan du vælger mellem de mange forskellige modeller slynger og bæreseler, så du kan bære dit barn mest bæredygtigt, uden at belaste hverken dig selv eller barnet. Har du en slynge så tag den med og få hjælp til at komme i gang.

Oplæg ved amme- og barselscoach Tina Witt fra Sneglehuset.com

”Det gode legetøj” 25. oktober kl. 10 – 12
Hvordan er det nu med det legetøj? Det kan være kilden til rigtig mange kemikalier, når de små pus sutter og gnaver i legetøjet. Men der findes heldigvis masser af godt legetøj. Hør hvordan du finder det, og hvad du skal være opmærksom på.

Oplæg ved centerleder og forfatter Lene Midtgaard, Miljøpunkt Østerbro

”Tænder, tandfrembrud og alt det der følger med” 22. november kl. 13 – 15
Myter eller virkelighed: Er det rigtigt, at børn får feber, når de får tænder? Og er der virkelig sukker i børnetandpasta og hvilken tandpasta skal man i virkeligheden bruge? Det og meget mere vil du få svar på til dette foredrag, hvor der vil være rig mulighed for at drøfte dagligdags spørgsmål både med hinanden og med en børnetandlæge.

Oplæg ved børnetandlæge Henriette Holmgaard.

Alle arrangementerne foregår på Designcafeen, Haraldsgade 101, 2100 København Ø. Her kan du købe kaffe og brunch, som kan nydes under foredraget.

Barselscafeerne er lavet i et samarbejde mellem Miljøpunkt Østerbro, Designcafeen og Afspændingspædagogernes aftenskole.

Tilmelding er nødvendigt og kan ske på www.apa.dk