Vind en gratis energigennemgang

Miljøpunkt Østerbro, HOFOR og Østerbro Avis sætter fokus på energibesparelser på Østerbro. Derfor kan du og din boligforening vinde en gratis energigennemgang.

Under det ambitiøse miljøprojekt 2100.nu på Østerbro, som Miljøpunkt Østerbro stod bag, blev der sparet en masse energi og CO2. Flere af Østerbros boligforeninger tog i mod et tilbud dengang om at få en gratis energigennemgang af energikonsulenterne fra HOFOR (tidligere Købehavns Energi).

NU sætter Miljøpunkt Østerbro, HOFOR og Østerbro Avis et nyt fokus på energibesparelser i bydelen. Der er nemlig både energi, CO2 og penge at spare på energiregningen ved at få en energigennemgang.

En energigennemgang ved en energirådgiver kan for eksempel tjekke, om dine vinduer er godt isoleret, om varmeanlægget fungerer optimalt, om jeres returvand er koldt nok, og hvor mange penge, der er at spare på jeres energiregning. En energigennemgang tager ca. 2 timer, og jeres ejendom får en skriftlig rapport, hvor I kan se, hvilke tiltag I med fordel kan gøre, og hvor meget CO2 og penge I kan spare på det.

Flere boligforeninger kan spare penge allerede inden rådgiveren er gået ud af døren igen!

Vi udlover 5 gratis energigennemgange til boligforeninger på Østerbro.

Du skal blot skrive 5-10 linjer om, hvorfor din boligforening gerne vil have en energigennemgang og sende det til lene@miljopunkt-osterbro.dk inden den 5. maj 2014.

Vinderne af en gratis energigennemgang vil blive offentliggjort i Østerbro Avis onsdag den 14. maj, dagen før den nationale sommerluk- dag, hvor alle opfordres til at sommerlukke deres varmeanlæg og spare energi og penge.