Lækker mad i skolegården

Miljøpunkt Østerbro og elever fra hjemkundskabsholdet på Kildevældsskolen inviterer torsdag d. 22. maj kl. 17:00 – 19:00 til lækre smagsprøver i skolegården på Kildevældsskolen. Lækkerierne bliver lavet sammen med en kok fra Restauranten Rub og Stub og arrangementet er afslutningen på et madspildsprojekt, som Miljøpunkt Østerbro har kørt i samarbejde med Kildevældsskolen.

I løbet af projektet har eleverne aktivt arbejdet med sammenhængen mellem madspild og ressourceforbrug og set på hvad der sker med maden, hvorfor vi smider så meget mad ud og hvad kan man gøre for at undgå madspild.

Restauranten Rub & Stub arbejder dagligt aktivt med at bekæmpe madspild og vil i samarbejde med eleverne, servere et måltid baseret på madvarer, der ellers ville blive kasseret.

Alle er velkomne!

Hvor: Skolegården på Kildevældsskolen

Hvornår: Torsdag den 22. maj kl. 17-19