9 Apps til en mere bæredygtig hverdag

Miljøpunkt Østerbro har samlet 9 apps til din smartphone, der gør hverdagen grønnere og mere bæredygtig.

Find ud af om din creme indeholder hormonforstyrrende stoffer, find den korteste cykelrute og køb lækre rester fra byens restauranter. Apps kan gøre det lettere at finde produkter uden skadelig kemi, cykle mere og mindske madspild – kort sagt træffe flere grønnere valg.

Kemiluppen – kemi i plejeprodukter
kemiluppen.pngMed Kemiluppen kan du let tjekke om kosmetik og plejeprodukter indeholder skadelige stoffer. I appen kan man scanne eller indtaste produktets stregkode og få svar med det samme. Er produktet ikke i databasen, kan du via appen anmode om at få det testet. Appen er udviklet af og opdateres af Forbrugerrådet TÆNK, og de tester løbende nye produkter.
Appen er gratis og kan hentes til Android og iPhone.
Læs mere om appen og hent den her.


Tjek kemien – kemi i diverse produkter
Tjek kemienMed Tjek Kemien kan du scanne for skadelig kemi i elektronik, legetøj, møbler, tekstiler og andre produkter. Hvis produktet ikke er i databasen, kan man indsende en forespørgsel til producenten direkte gennem appen. Virksomheden har 45 dage til at sende et svar, som så bliver gemt i appen til brug for alle. Du kan tilmelde din email, hvis du ønsker at modtage direkte svar. Hver scanning er et signal til virksomhederne om, at du vil have sunde og rene produkter. Appen er gratis og kan fås til både Android og iPhone. Læs mere om appen og hent den her

Too Good to Go – rester fra restauranter
TGTG
Med Too Good to Go kan du købe en take away boks med rester af alt fra sushi og dahl til brunch og bagerbrød. Man hjælper restauranter med at mindske madspild fra buffeter, 0g får samtidig et billigt måltid eller en spændende madpakke. Find restauranter i nærheden og køb et boks eller pose til 20-40 kr gennem appen. Så skal du blot dukke op på restauranten, vise din billet og hente dit køb i det tidsrum restauranten eller bageren har anvist. Appen er gratis og kan fås til både Android og iPhone. Læs mere om appen og hent den her.

I bike CPH – cykelstier i KBH
I Bike CPHMed ‘I bike CPH’ kan du let finde den bedste cykelrute gennem byen. Søg for eksempel efter en rute til ladcykel, almindelig cykel, uden brosten eller med færre lyskryds. Ved at cykle oftere fremfor at tage bilen, får du både mere motion og er med til at mindske trængsel og luftforurening i byen. Det er sundere for dig og dine omgivelser. Appen er gratis og kan fås til både Android og iPhone. Læs mere om appen og hent den her


ReSecond – byt ting og tøj

resecondMed ReSecond kan du bytte tøj og ting til mænd, kvinder og børn. Læg billeder op af det, du vil bytte, og gennemse derefter andres byttesager. Ligesom på Tinder kan man swipe til højre og venstre for at godkende eller afvise byttesager. Når der er et match, får ejerne besked og kan aftale nærmere, hvis de vil bytte. Når du bytter og genbruger fremfor at købe nyt, er du med til at spare på jordens ressourcer og sparer samtidig også penge. Appen er gratis og kan fås til iPhone, og er på vej til Android. Læs mere om appen og hent den her.


Byhøst – spis naturen
ByhøstMed Byhøst kan du finde og samle spiselige nødder, urter, frugter og andre nyttige planter, der vokser vildt og tilgængeligt for alle. Alt er samlet i et danmarkskort, hvor man kan søge på de forskellige planter eller selv tilføje et godt sankested til kortet. At samle sin egen mad er både en god og lærerig naturoplevelse for store og små. Det du selv plukker er altid lokalt, i sæson og ofte mere varieret end det man kan købe. Det er godt for miljøet at spise lokalt og efter sæson, og der vil der også være flest vitaminer og smag i en plante. Appen er gratis og kan fås til både Android og iPhone. Læs mere om appen og hent den her.


Naturguiden – naturoplevelser året rundt
NaturguidenMed Naturguiden kan du finde vej til unikke naturoplevelser i Danmark. Find fredede områder, dyr og planter og find forslag til ture og aktiviteter. Med appen kan man let forberede sig med gummistøvler, picnictæppe eller fiskestang, alt efter hvor man gerne vil hen og hvad man gerne vil opleve. Der er også taget højde for at mulighederne skifter med årstiden.
Appen er gratis og kan fås til både Android og iPhone.
Læs mere om appen og hent den her.


NaturTjek – på opdagelse blandt dyr og planter

naturtjekMed NaturTjek kan du blive helt opdateret på biodiversitet i Danmark. I appen kan alle registrere de arter og levesteder, der er i naturen omkring dem, og se hvad der er registreret andre steder i landet. Tag på tur ud og se efter bestemte blomster, biller og sommerfugle, eller brug appen til at lære mere om naturen, når familien er på tur. Appen er gratis og kan fås til både Android og iPhone. Læs mere om appen og hent den her.

 

UV-Indeks – solcreme eller ej?
uv-indeksMed UV-Indeks kan du hurtigst se om det er tid til at tage solcreme på eller ej. Cykling, naturtjek og byhøst betyder mere tid under åben himmel. Og selvom sol giver os d-vitaminer, er der dage og tidspunkter, hvor det er nødvendigt med solcreme. Appen viser hvor høj strålingen er netop nu, lige det sted du befinder dig. Appen er gratis og kan fås til både Android og iPhone. Læs mere om appen og hent den her.