Bliv landmand for et par timer

Der er nok at gøre på bydelens lokale landbrug ØsterGro. Derfor er du inviteret til at være med til de daglige sysler som at slynge honning, presse æbler og høste grøntsager søndag d. 14. september. Der bliver rig mulighed for at høre mere om at dyrke grøntsager i byen og opleve en af Østerbros mest dynamiske grønne oaser som befinder sig højt over byens tage. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.

TID: Søndag den 14. september kl. 10-12

STED: Æbeløgade 4, 2100 København Ø. Gå op af vindeltrappen

Læs mere om ØsterGro

Workshoppen er arrangeret af Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokaludvalg.