Workshop: Høns i byen

Hvad skal der til, for at du kan indsamle nylagte æg hver morgen? Hvad spiser høns, og hvordan kan de hjælpe med at undgå madspil? Kom til workshop den 20. maj og bliv klog på det, at have høns i byen. 

hønsSelv om vi bor på stenbroen, er der rigtig mange eksempler på, at vi sagtens kan trække dyr og natur ind i byen og endda med stor succes. Det er høns er et rigtig godt eksempel på. Høns er desuden meget bæredygtige, fordi de spiser de madrester, som vi ellers ville have smidt ud i skraldespanden – og så giver de æg retur.

Efter Miljøpunkt har etableret en lånehønseordning, er vi blevet kimet ned af Østerbroere, der gerne vil prøve at holde høns. For det er ganske nemt at holde høns i byen. Og hønsene giver rigtig mange gode stunder for hele familien.

I samarbejde med Kollektivhuset inviterer Miljøpunkt Østerbro til hønse-workshop med efterfølgende fællesspisning.

Tid: Den 20. maj kl 16-18.  Sted: Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 2100 København Ø

Program

16.00 – 16.45 : Høns i byen
Hvordan har man høns i byen – hvad spiser de, og hvordan passer man dem? Hør om hvordan din høne fungerer som bæredygtig affaldskværn, og forskellen på et nylagt øko-æg og et æg fra burhøns.

16.45 – 17.30: Høns, plantekasser og kompost
Hvordan kan høns gavne dine højbede? Vi ser på de tre faser af kompost: hønsemøg, kompost med møg i, den gode muldjord. 

17.30 – 18.00: Fællesspisning i haven
Vi håber du vil spise med! Det koster 25 kr.

Alle er velkomne!