Miljøpunkt Østerbro i nye lokaler

Fra januar 2016 vil du kunne finde os i Masnedøgade 20, 2100 København Ø, da Miljøpunkt Østerbro er flyttet ind i lokaler hos Danmarks Naturfredningsforening.

logoer_DN_MPØFra årsskiftet er Miljøpunkt flyttet fra den gamle telefoncentral på Vennemindevej og rundt om hjørnet til Masnedøgade 20, hvor Danmarks Naturfredningsforening har til huse.

Miljøpunkt har været rigtigt glade for at bo sammen med Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter og Østerbro Lokaludvalg, som vi har et godt samarbejde med. Men da Områdefornyelsen projektperiode slutter i juni 2016 og kontoret lukker, har Miljøpunkt allerede nu valgt at gribe muligheden for nye, gode lokaler og netværksmuligheder hos Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøpunkt er ved at have pakket flyttekasserne ud og indrette sig i nye lokaler. Vi glæder os til at få besøg af lokale borgere, samarbejdspartnere og andre aktive på Østerbro, og vil selvfølgelig invitere til Åbent Hus! Så sæt kryds i kalenderen lørdag d. 30. april, hvor vi vil vise nogle af vores grønne projekter på Østerbro frem. Programmet er ikke fastlagt endnu, men der vil blive spændende aktiviteter for store og små.  Så hold øje med hjemmesiden og nyhedsbrevet, hvor vi vil opdatere arrangementet løbende.