Vær med til at skabe fremtidens bæredygtige by

I fremtiden står vi over for store udfordringer i forhold til at sikre rent drikkevand til alle, aflede spildevandet og tilpasse byerne til fremtidens ændrede klima med mere nedbør. Nu kan du som forbruger hos HOFOR få indflydelse på dette vigtige arbejde, ved at stille op til bestyrelserne eller ved at stemme på to kandidater blandt de opstillede.

Meld dig som kandidat
Meld dig som kandidat og få indflydelse på beslutningerne i dit forsyningsselskab. For at stille op som
kandidat skal du være myndig og have 10 stillere for dit kandidatur. Stillerne skal bo i HOFORs forsyningsområde.

Du kan opstille som kandidat fra 29. januar til 29. februar 2016 kl. 12.

Stem til valget
Er du forbruger i HOFORs forsyningsområde, kan du stemme til valget. Alle myndige privatforbrugere samt virksomheder, som bor i HOFORs forsyningsområde har hver to stemmer.

Du kan stemme fra 1.marts til 29. marts 2016 kl. 12.

Stil op eller læs mere på hoforvalg.dk.