Kulturhavn Festival

Kulturhavn Festival i Nordhavn d. 27.-28. august byder på masser af oplevelser for store og små – og så kan du blive klogere på, hvordan du gør din hverdag mere bæredygtig. 

Weekenden d. 27.-28. august er der atter Kulturhavn Festival i København. Der vil være masser af muligheder for selv at deltage aktivt i de mange forskellige kulturelle oplevelser, der bl.a. tæller dans, musik, børneaktiviteter, vandsport, teater og guidede sejladser i havnen.

Lørdag d. 27. august  kl 12-16 i Nordhavn- Kalkbrænderiløbskaj stiller Miljøpunkt skarpt på madspild, ressourcer og selvforsyning. Kom forbi til en snak om, hvad vi selv kan gøre for en mere bæredygtig hverdag.

Under festivalen kan man komme rundt med specielle Kulturhavn-shuttlebåde og Movias havnebusser – begge dele helt gratis.

Se programmet på festivalens hjemmeside.