Høns skal da have udsigt!

Østerbro Lånehøns er på toppen! De er for nyligt flyttet ind på taget hos Enigma Museum for post, tele & kommunikation og skal nu levere friske æg til medarbejdernes frokost.

DSC_0053Miljøpunkt Østrebro låner høns ud til boligforeninger og andre interesserede på Østerbro. På den måde kan man afprøve om det med klukken i gården (eller på taget) og nylagte æg er noget man kunne tænke sig permanent, inden man kaster sig ud i selv at anskaffe høns. Og nu har Miljøpunkts høns fået fornem udsigt, og de er blevet opgraderet til museumshøns på taget af det nylig indviede Enigma Museum for post, tele og kommunikation. Museet fik hjælp af naboen, Metroselskabet, til at hejse høns og hønsehus op med en kran.

Om de nye rammer vil resultere i, at hønsene lægger flere eller større æg står endnu ikke klart.