Glædelig grøn jul

hjemmeside_grøn

Så er det atter jul og den kan sagtens være bæredygtig. Der er mange ting du kan gøre for at tænke på miljøet i juletiden. Her er en række gode råd til en bæredygtig jul og skønne, personlige julegaver.

Julegaver med god samvittighed

  • Skærmbillede 2015-12-07 14.23.01Giv personlig forkælelse eller er hjælpende hånd i julegave 
    Download et klippekort, print det ud og skriv selv på kortet, hvad gaven er. Det kunne f.eks. være et klippekort til børnepasning, kulturelle oplevelser, madlavning, græsslåning eller massage… Kun fantasien sætter grænser. Det koster dig mindre, er bedre for miljøet, og så er det en meget personlig gave.
  • Køb dine julegaver i genbrugsbutikker
    Her kan man ofte finde alt fra tøj til køkkenudstyr. På den måde støtter du et godt formål, samtidig med at du giver produkterne et nyt liv og sparer på ressourcerne. Det er godt for dig, miljøet og de kommende generationer.
  • Giv et abonnement
    F. eks. på frisk økologisk frugt og grønt eller et serviceeftersyn af cyklen. Eller hvad med et medlemskab af Københavns Fødevarefællesskab, en andel i en af Københavns nye vindmøller eller et regnskovscertifikat som årets julegaver?
  • Giv en oplevelse
    Udover at glæde modtageren er en oplevelse en bæredygtig julegave, fordi den ikke producerer mere affald. Det kunne være en tur eller et årskort til Zoologisk Have, Danmarks Akvarium, Tivoli osv. Du kan også give et gavekort til at prøve en økologisk restaurant, hjemmelavet middag, teateret, biografen eller en koncert.
  • Økologiske julemarkeder
    Der er mange muligheder for at købe bæredygtigt julemad og julegaver på de mange økologiske julemarkeder. Se en oversigt over markeder i København her:http://www.ecoweb.dk/jul/julemarked.htm

Giftfri wellness under træet
Køber du lækre produkter til kroppen, så gå efter miljømærkerne for at undgå skadelig kemi.

Det nordiske svanemærke eller det europæiske blomstermærke er din garanti for, at der er taget hensyn til miljø og sundhed i hele produktets cyklus. Læs mere om mærkerne her http://www.ecolabel.dk

Desværre findes der ikke svanemærket make-up, men der er økologiske varianter på markedet. Vær dog opmærksom på, at naturkosmetik og økologisk kosmetik kan indeholde parfume, som kan fremkalde allergi.

Bæredygtige juletræer
Også juletræer kan i dag få det røde statskontrollerede Ø-mærke, hvilket betyder at de er dyrket uden kemikalier og kunstgødning.

Hvis du ikke kan skaffe et økologisk juletræ, så køb i stedet en rødgran. Da rødgran er mere modstandsdygtig end andre sorter anvendes der færre sprøjtegifte i produktionen af denne form for juletræ.

En helt anden mulighed er at købe et træ med klump. Så kan du enten plante træet ud i haven efter julen, eller have det i en potte på altanen og genbruge træet igen næste år!

Undgå madspild i julen
I julen køber mange alt for stort ind – der skal endelig ikke mangle noget! Men der er mange penge at spare ved kun at købe den mængde, som familien og gæsterne kan nå at spise. Hvis du har mange retter, så lav portionerne til færre personer, da alle alligevel ikke kan spise sig mæt i alle retter. Du kan også spare penge og hjælpe miljøet ved at servere flere grøntsager og mindre kød. Der er mange lækre og billige opskrifter på julesalater, som kan bidrage med smag, farve og fylde i julen. Sørg desuden for at have ryddet lidt op i fryseren, så eventuelle rester kan fryses ned i portioner, så der er nem aftensmad en anden dag.

Julepynt af genbrugsmaterialer
De gamle aviser og magasiner kan også blive til flot bæredygtig julepynt.

Kreativ og miljøvenlig indpakning
Det gavepapir vi bruger til at pakke julegaverne flot ind er oftest fremstillet med et stort forbrug af vand, energi, træ og kemikalier. Brug derfor hellere genbrugspapir som brunt papir, aviser eller magasinsider og bånd af naturmaterialer, stof, bast eller garn. Eller hvad med at genbruge papiret næste gang der skal pakkes gaver ind. Til-og-fra kort kan laves af paprester og udklip fra magasiner og aviser. Det er ikke bare bæredygtig indpakning, men også både kreativt og dekorativt.

Husk at sortere gavepapir, bølgepap og anden emballage til genbrug når gaverne er pakket ud. Så fylder det heller ikke i din skraldespand.

Brobizz eller Ud og Se med DSB?
Det er en af de travleste tider på året for den kollektive trafik, og nogle får ikke en plads i toget.
Hvis du vælger bilen til turen, så husk at du kan fylde bilen op ved at oprette et lift på gomore.dk. Det er bedre for mennesker og miljø med færre biler på vejen, og man sparer også penge ved at køre flere sammen.

Bæredygtig julemad
Spar på energien når du tilbereder julemaden.

Du behøver heller ikke lade stegen ”svede” i timevis i ovnen. Korttidsstegning sparer energi, op til 25 %. En steg på 2 kilo kan nøjes med ca. 2 timer ved 200 grader. Sluk ovnen og steg færdig ved eftervarmen de sidste 15 minutter. Du kan også stege anden i ovnen om natten lillejuleaften. Om natten produceres der et overskud af el fra vindmøller, som ikke kan lagres. Juleaften parterer du blot anden og giver den ganske kort tid under grillen inden den serveres.

Glædelig jul!