Workshop om madspild for voksne

dsc_0158
Hvordan laver man god mad af det, der tilfældigvis er i køleskabet, og hvad kan man lave af bløde gulerødder? Det kan du blive klogere på, når Miljøpunkt Østerbro inviterer til gratis workshop om madspild d. 11 marts. 
Måske har du selv nogle fif, du vil dele, når vi laver lækker mad af overskudsvarer fra lokale butikker.

A700.000 ton spiselig mad ender hvert år i danske skraldespande, og det er dyrt for miljøet, samfundsøkonomien og familiens pengepung. De 260.000 ton madspild sker i private hjem og koster i snit 7.200 kr. om året pr. familie.

Samtidig ryger tonsvis af mad fra butikkernes hylder og direkte i affaldscontaineren i stedet for i danskernes indkøbskurve.

På workshoppen bliver vi meget konkrete. Du bliver klogere på årsagerne til madspild og hvordan det kan undgås. Dernæst besøger vi et lokalt supermarked, hvor vi får indblik i kundernes indflydelse på butikkernes madspild. Til sidst bruger vi vores viden, sanser og gamle husmoderråd til at lave en lækker buffet af lokale overskudsvarer.

Tid og sted:
Lørdag d. 11. marts kl. 10.30-14.00
I skolekøkkenet på Randersgade skole,
Randersgade 38, 2100 København Ø

Program
10.30 Madspild – hvor, hvornår og hvorfor
11.00 Butiksbesøg – hvordan mindsker vi madspild i supermarkedet
11.45 Madlavning af overskudsvarer
13.00 Frokostbuffet af madspildsretter
13.30 Fælles oprydning
14.00 Farvel

Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Tilmelding sker efter `først-til-mølle´princippet. Tilmeld dig her

Underviser: Lama Juma, underviser i Fornemmelse for Mad, Miljøpunkt Østerbro