Bat-Nat d. 9. juni

OBS. – Arrangementet er aflyst p.g.a. regn!

Miljøpunkt Østerbro inviterer på tur, når mørket falder på d. 9. juni 2017. På turen finder vi flagermus og lytter til deres lyde via detektorer.

Flagermus forlader sit boVi tager på en spændende nattevandring i Fælledparken. Så hold dig vågen til sent, tag den varme jakke på, en lommelygte i lommen og få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Tid: Fredag d. 9. juni kl. 21.15
Sted: Indgangen på hjørnet af Jagtvej/Vennemindevej/Serridslevvej

OBS: AFLYSES I TILFÆLDE AF REGNVEJR

Flagermus bor og lever i byen, jager og taler sammen med høje skrig.  Vi kan ikke høre dem med det blotte øre, men med en flagermusdetektor er det muligt at følge med i nattens heftige aktiviteter. De færreste tænker over, at de deler Fælledparken med flokke af flagermus. Der findes 17 forskellige arter af flagermus i Danmark. 8 af arterne er registreret i København. Nogle arter der er sårbare overfor ændringer i deres opholdssteder. Derfor har Københavns Kommune også for nyligt opsat et specialdesignet flagermusebo til de flagermus, der er i Fælledparken, men som har fået fældet flere af de gamle træer, de ellers boede i.

Aftenens guide er Lene Midtgaard, centerleder i Miljøpunkt Østerbro, som også medbringer detektorer.

Ture i 2017:
19. maj mødetid kl. 20:45. Sol går ned kl. 21:23
9. juni mødetid kl. 21:15. Sol går ned kl. 21:47
30. juni mødetid kl. 21:30. Sol går ned kl. 21:57
25. august mødetid kl. 19:45. Sol går ned kl. 20:22