Bæredygtighed, friske grøntsager og fællesskab

Flere byboere vil have lokalt producerede fødevarer. Louise Nøhr er en af dem. Hun har i mange år været en del af Københavns Fødevarerfællesskab. Hun vil nemlig gerne gøre en indsats for et bæredygtigt samfund.

Af Lene Midtgaard

Et langbord med ternet dug fylder midt i rummet. Der dufter af jord og lidt af kål. En snert af timian bryder ind og leder tankerne til Italien i midsommeren. Men summende stemmer og trafikstøj trækker dem hurtigt tilbage igen. Det her er ikke Italien. Det er Karens Hus på Bispebjerg Bakke i København. Den forfaldne villa står badet i den første spæde forårssol. Engang boede her en Karen, som solgte blomster og slik. Nu er stedet et byøkologisk kulturhus, der huser forskellige brugergrupper. I dag er det Københavns Fødevarefælleskab, der er på spil.

28- årige Louise Nøhr træder ind i lokalet, der engang var et køkken. Der er kakler på væggene og terasso på gulvet. Louise smiler og efterlader sin taske på bænken langs væggen. Hun er mødt op for at hjælpe med dagens pakketjans i Københavns Fødevarerfællesskabs Nord/Vest afdeling. Hun har allerede være i gang i et par timer med Fødevarerfællesskabets hjemmeside. Nu giver hun også en hånd med i pakkeriet. For Louise, er det at være frivillig i Fødevarerfællesskabet nemlig et vigtigt skridt henimod et bæredygtigt samfund.

 

Frivillig for et bæredygtigt samfund
”Det giver mig virkelig følelsen af, at jeg gør noget. Man sidder ikke bare og snakker om hvor dejligt, det ville være, hvis vi havde et bæredygtigt samfund. Man føler, man gør noget konkret. Det gør mig bare så glad,” smiler Louise

Konceptet med at skulle være frivillig tiltaler mange. Der er ca. 2.000 medlemmer af Københavns Fødevarerfællesskab. Alle skal være frivillig i mindst tre timer om måneden. Men mange bruger som Louise mange flere timer. Der er masser af gøremål i det arbejdende fællesskab. Råvarerne bliver leveret på et centralt lager, hvor frivillige sorterer, fordeler og kører dem ud til andre afdelinger i København. Der bliver også sendt frivillige lugehold ud til de mindre landbrug i hele lugesæsonen. Og det har vist sig at være ret populært.

”Alle byboere vil virkelig gerne ud og luge. Det er jo for at give arbejdskraft og hjælpe de lidt mindre producenter. Men det styrker virkelig også fællesskabet og følelsen af, at vi gør noget sammen,” understreger Louise.

Sølvbeder og babyalarm
Louise og de to andre pakkevagter prøver at få styr på indholdet til ugens poser. Klokken 16 myldrer medlemmerne ind for at hente deres bestilte grøntsager. Men først skal de godt 30 poser pakkes.

”Hvor er restvarerne fra sidste uge?”, spørger Lykke Hvidepil, den ene af pakkevagterne, og ser sig omkring.

Ræddiker, sølvbeder og æbler ligger i bunker på bordet. Gulerødderne er stadig pakket i nylonposer. Grønkål strutter i kasser.  En babyalarm står på bjerget af sølvbeder. Det er Lykkes 4 måneder gamle datter i barnevognen udenfor. Kvinderne sludrer, mens grøntsager vejes og fyldes i de rummelige stofposer. Hver uge får Fødevarerfællesskabets medlemmer 6-8 kilo friske økologiske grøntsager og frugter med hjem.

Sæsonvarer
De friske varer kommer fra mindre landbrug på Sjælland. Konceptet er, at alt skal være lokalt produceret og økologisk. Det betyder også, at der er tidspunkter af året, hvor der f.eks. ikke er jordbær og agurker.

”Jeg kan faktisk rigtig godt lide, at indholdet i poserne skifter ligesom årstiderne. Ens madvaner følger jo bare med. Jeg kan stadigvæk gå ned og købe en agurk. Men jeg gør det ikke. Jeg vil hellere finde ud af at lave en salat med hvidkål, majroer og hasselnødder. Jeg kan godt lide, at det er så bæredygtigt,” fortæller Louise.

Der mumles i babyalarmen på toppen af bederne. Øjeblikket efter er alt stille.

”Det var vist falsk alarm,” griner mor Lykke og alle vender tilbage til grøntsagerne. Der er kort tid til medlemmerne kommer og et par poser mangler stadigvæk at blive pakket.

Ukendte danske sorter
Der er 90 forskellige råvarer i sortimentet. Også typer, der ikke findes i dagligvarebutikkerne.

”Der er faktisk en kæmpe rigdom lige her foran vores næser,” udbryder Louise og peger på de mangefarvede ræddiker.

”Vi behøver slet ikke at rejse hele vejen til Sydøstasien for at møde grøntsager, vi ikke har set før. Der er så mange sorter herhjemme, som vi ikke kender og det er så meget mere bæredygtig at vælge dem.”

En stor hund stikker hovedet ind af døren. Den lunter ind i lokalet og glor på kvinderne. Snakken stopper brat og alle betragter undrende hinanden. Ejeren, en ældre kvinde kommer straks efter. Hun skal hente grøntsager og hunden er tørstig. Lykke Hvidepil hjælper med at finde vand.

Klokken nærmer sig 16. Alt er klart. Medlemmerne kommer mellem klokken 16-18. En far, fulgt af et par mindre drenge, kommer ind og bagefter dem en ung kvinde. Louise står med IPad’en. På den er listen over medlemmer. Hun er klar til onsdagens sidste indsats i Københavns Fødevarefællesskab.