Bynatur-vandring d. 2. september

Østerbros borgere er begavede med masser af grønne oaser, hvor du kan nyde naturen fra første parket. Miljøpunkt og bygartner Jann Kuusisaari inviterer til en række bynatur-vandringer, hvor vi udforsker skønne, grønne steder på Østerbro.

Den næste tur går til Ryvangens Naturpark, som er et af Københavns flotteste naturområder. Her kan du møde får og heste i den fredede natur, og området huser et par hundrede forskellige plantearter.

Kom med d. 2. september, hvor vi går på opdagelse i naturparken, og høster planter fra naturens spisekammer.

Vi cykler sammen derud, og kan derefter vandre videre ud i det grønne.

Hvor og hvornår?
Vi mødes ved Miljøpunkts fortovshave:
Masnedøgade 20, 2100 – Ø, søndag d. 2. september kl. 15:00.

Husk cykel!

Turen tager ca. 3 timer.

Tilmeld dig her

Måske kender du selv til nogle særlige steder på Østerbro, hvor man kan opleve naturen i byen, som du har lyst til at dele? Vi vil gerne kortlægge Østerbros bynatur, så send gerne dine tips til os: info@miljopunkt-osterbro.dk

Miljøpunkt Østerbro er støttet af Østerbro Lokaludvalg