Spis dit Østerbro

Valnødder, æbler, spisekastanjer og hyben. Hyldebær, havtårn og svampe. Det er efterår og det betyder, at der er masser af lækkerier, der bare venter på at blive høstet i dit lokalområde.

I september kan du f. eks.  samle de lækreste havtorn i Tuborg Havnepark. Læg dem i fryseren og brug dem hele vinteren på desserter, i salater og fiskeretter. De er spækket med C- vitaminer.

I Fælledparken kan du finde spisekastanjer, og på Lersø Park Allé kan du samle valnødder udenfor kolonihaverne.

Og du må gerne plukke, hvad der kan være i en hat! Det blev vedtaget i Skånske Lov fra ca. 1210, og det gælder stadigvæk. Skulle du ikke være i besiddelse af en passende hat til formålet, må du samle, hvad der kan være i en bærepose.

En anden tommelfingerregel er også, ikke at sanke nær tæt trafikerede områder og husk i øvrigt altid at skylle frugter og bær inden du spiser dem (svampe kan du børste let med en pensel).

Smag på naturen
Det er dejligt at samle urter. Man får en tættere oplevelse til naturen, når man nærstuderer, dufter og smager de forskellige arter. Og på Østerbro vrimler det med gode steder til at plukke frugt og bær, nødder, svampe og urter. Byhøst har lavet et kort, der viser, hvor og hvad du kan finde af vildtvoksende lækkerier i dit nærområde. Download appen her.

Husk æblerne
Hvert år går millioner af ton frisk frugt til spilde i danske haver, fordi haveejerne ikke når eller kan spise hele høsten. Du kan låne et gratis æblemosteri i Miljøpunkt.

Her må du samle fra naturens spisekammer:

  • Overalt i skove og andre naturområder, der er ejet af staten og kommunerne.
  • I privatejede skove må du samle det, du kan nå fra stier og veje.
  • Overalt på strande, men ikke i klitter.
  • Langs veje og stier i det åbne land, men selvfølgelig ikke på dyrkede marker eller områder.

Kilde: Friluftsrådet ”Oplev mere – brug naturen