Få styr på varme- og energiforbruget i din andelsforening

Bor du i en andelsforening? Så kan du spare (mange) penge og CO2 ved at energioptimere din bygning. Kom til fyraftensmøde d. 30. oktober i Østerbrohuset og få de gode råd til opvarmning og indeklima, og hvilke tilskud, der kan søges.

Energioptimering af ejendomme er et vigtigt skridt for at København skal nå sit mål om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. I dag står bygninger nemlig for 70 procent af CO2-udledningen.

Så kom til fyraftensmøde og få de gode råd til at optimere bygningens opvarmning og indeklima, og til hvilke tilskud der kan søges til energioptimering.

Tid og sted:
D. 30. oktober 2018 fra 17.00-20.00
Østerbrohuset, Århusgade 101-103

Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig. Tilmeld dig her

Få styr på fjernvarmecentralen – der kan være mange penge at spare
Mød HOFOR og bestyrelsesmedlem og inspektør Peter Rasmussen, der har sparet A/B Øbrocentret for et sekscifret beløb. Peter fortæller, hvordan han fik succes med store besparelser på fjernvarmen. Se evt denne video:

SparEnergi.dk vil fortælle, hvordan I får overblik over rentable energiforbedringer, hvor I kan få rådgivning, og hvilke tilskud I kan søge.

Arrangementet gennemføres i samarbejde mellem Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), SparEnergi.dk, HOFOR og Teknik- og Miljøforvaltningen.