Åbning af Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads

Kom og vær med på lørdag d. 23. februar kl. 12-14, når vi sammen med Københavns Kommune og Østerbro Lokaludvalg indvier Klimakvarters nye grønne hjerte. 

Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads på det Ydre Østerbro var tidligere lig med mere end 9.000 m2 asfalt. Nu har over 600 nye træer, buske og regnvandsbede forvandlet asfalten til en grøn, rekreativ og klimasikret oase.

Det fejrer vi med en officiel indvielse, hvor du med musik, fortællinger, rundvisninger og varme drikke kan komme forbi og nyde Klimakvarters nyeste og grønneste byrum. Kom med arkitekterne på en guidet rundtur, oplev udsigten over pladsen fra tagfarmen ØsterGro, besøg fremtidens grønne gårdhave ved Askøgade, og meget mere.

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen og formand for Østerbro Lokaludvalg Allan Marouf byder velkommen og klipper snoren.

Miljøpunkt Østerbro står klar på pladsen med info om kommende events og viser hvordan du selv kan skrue op for en bæredygtig livsstil. Mød vores lånehøns, lån vores ladcykler, deltag i mini-byhave workshoppen og plant din egen grønne drøm et sted på Østerbro.

Aurelia Kaffe byder på gratis kage til de første gæster, og ved Hahnemanns Køkken kan du lune dig på varm suppe og varm æbledrik til gode priser.

Læs hele programmet her.

Du kan også læse mere og tilmelde dig arrangementet på Facebook her.


Tid og sted

Lørdag d. 23. februar kl. 12-14

Skt. Kjelds Plads, 2100 København Ø

Deltagelse er gratis, og arrangementet er åbent for alle.

… pst! Københavns Kommune lover i øvrigt fuglefløjt!

 

Arrangementet er støttet af Østerbro Lokaludvalg

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s