Byttemarked i Nordhavn

Giv hvad du har – tag hvad du kan bruge! Kom til byttemarked på Havnekulturkontoret i Nordhavn, når hele norden bytter til Nordisk Byttedag lørdag d. 6. april.

Kom og vær med når Miljøpunkt Østerbro, Randersgades Skole og Kultur Ø inviterer til byttemarked i Havnekulturkontoret i Nordhavn. Her bliver brugte sager til genbrugsguld til glæde for dig, din nabo og miljøet – og alt er gratis. Det sker i forbindelse med Nordisk Byttedag lørdag d. 6. april, hvor Norge, Sverige, Danmark og Island sætter fokus på genbrug og bytning.

Få ryddet ud i skabe og gemmer og kom og op oplev glæden ved at dele. Du sparer penge og giver samtidig miljøet og klimaet en hånd ved at bruge færre ressourcer. For jo mere vi deler med hinanden, jo mindre bliver vores forbrug, og jo mindre affald generer vi.

Hvor og hvornår

Hvornår: Lørdag d. 6. april kl. 11.00-15.00.

Hvor: Havnekulturkontoret Nordhavn, Aarhusgade 126, 2150 København

Tilmeld dig byttemarkedet på Facebook her. 

Sådan gør du

På byttemarkedet kan du bytte indenfor kategorierne tøj (børn og voksne), legetøj, bøger og planter/stiklinger. Medbring de ting, du vil bytte væk. Gå på opdagelse i byttemarkedets gratis gemmer og find det genbrugsguld, som du gerne vil have med hjem.

For at andre kan få glæde af dine ting, er det vigtigt, at det er i god stand, dvs. tøj uden hul og pletter, intakt legetøj med alle dele osv. De ting, der ikke får et nyt hjem på dagen hentes eller afleveres til genbrug.

Bliv frivillig

Alle byttemarkeder, store som små, er arrangeret helt eller delvist af frivillige. Vi er så heldige at få hjælp af en håndfuld seje klimaambassadører fra Randersgades Skole, der sørger for slagets gang. Men vi kan altid bruge flere frivillige! Har du tid og lyst til at være frivillig på dagen, kan du skrive til louise@miljopunkt-osterbro.dk.

Arrangementet er støtte af Østerbro Lokaludvalg