Oplev det vilde Nordhavn

Kom med lørdag d. 25. maj og oplev naturen helt tæt på, når Miljøpunkt Østerbro og bygartner Jann Kuusisaari inviterer til bynaturvandring på Nordhavnstippen.

Foråret er over os, og også i byen blomstrer vilde planter op af jorden. På Østerbro er der flere oaser, hvor du kan opleve byens flora og finde lokale, spiselige planter.

Miljøpunkt Østerbro og bygartner Jann Kuusisaari inviterer derfor til en række bynaturvandringer, hvor vi sammen udforsker Østerbros skønne, grønne åndehuller. Næste tur afholdes lørdag d. 25. maj kl. 13.00 – 16.00, og alle er velkomne til at komme med og tilbringe nogle timer under den åbne himmel.

Denne gang går turen til Nordhavnstippen, et stykke ugeneret natur på det yderste Nordhavn. Her ånder alt fred og ro, og man kan opleve den vilde natur helt tæt på. Måske er du også heldig og ser den beskyttede grønbrogede tudse, der er blevet spottet i området!

Hvor og hvornår?

Lørdag d. 25. maj kl. 13.00 – 16.00

Vi mødes foran Havnekulturkontoret, Århusgade 126, 2100 København Ø.

Herfra cykler vi sammen ud til Nordhavnstippen. Husk cykel!

 

 

Bæredygtig weekend i Nordhavn

Bynaturvandringen er en del af arrangementet Bæredygtig weekend og marked i Nordhavn, som foregår i weekenden d. 25. – 26. maj. Det er By & Havn og Århusgadekvarteret, der inviterer. Foruden bynaturvandringen, kan du også opleve Nordhavns grønne tage, klimavenlige butikker, nye energi- og affaldsløsninger, særlige byrum og meget mere.

Så sæt kryds i kalenderen den sidste weekend i maj og følg med i programmet på århusgadekvarteret.dk og Facebook.com/Nordhavnen.

 

Arrangementet er støttet af Østerbro Lokaludvalg

 

2 thoughts on “Oplev det vilde Nordhavn

Der er lukket for kommentarer.