Oplev det vilde Nordhavn

Kom med torsdag d. 22. august og oplev naturen helt tæt på, når Miljøpunkt Østerbro og bygartner Jann Kuusisaari inviterer til bynaturvandring på Nordhavnstippen.

Miljøpunkt Østerbro og bygartner Jann Kuusisaari inviterer til bynaturvandring på Nordhavnstippen, et grønt åndehul på det yderste Nordhavn. Her ånder alt fred og ro, og man kan opleve den vilde natur helt tæt på. Vi udforsker den lokale flora og finder spiselige planter.

Hvor og hvornår?

Torsdag d. 22. august kl. 16.00 – 18.00

Vi mødes foran Havnekulturkontoret, Århusgade 126, 2100 København Ø.

Herfra cykler vi sammen ud til Nordhavnstippen. Husk cykel!

 

 

Tilmeld dig til louise@miljopunkt-osterbro.dk og skriv “Bynaturvandring” i emnefeltet.

Mere vild natur i Nordhavn

Ønsker du også at bevare og udvide den vilde bynatur i Nordhavn? Så følg med på facebooksiden for Nordhavns Naturvenner, som kæmper for en naturpark i bydelen. Nordhavns naturvenner er en sammenslutning af 10 organisationer, der inkluderer Miljøpunkt Østerbro.

 

 

Arrangementet er støttet af Østerbro Lokaludvalg