Bat-Nat i Fælledparken

FULDT BOOKET – De populære flagermusture er tilbage. Miljøpunkt Østerbro guider til flagermusenes gemmesteder, når mørket falder på fredag d. 19. juni. Kom tæt på nattens jægere og lyt til deres lyde med detektorer.

NB: Turen er nu fuldt booket. Tak for de mange tilmeldinger!

Oplev nattens jægere

Vi tager på en spændende aftenvandring i Fælledparken og kommer tæt på byens vilde flagermus. Tag den varme trøje på, en lommelygte i lommen og få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Flagermusturen foregår ved solnedgang fredag d. 19. juni kl. 21.45.

Vi mødes ved indgangen til Fælledparken på hjørnet af Jagtvej/Vennemindevej/Serridslevvej.

NB: Turen aflyses i tilfælde af regnvejr eller kraftig blæst.


Retningslinjer ifm. Covid-19

Vi skal selvfølgelig overholde de gældende retningslinjer for forsamlinger og hygiejne for at undgå spredning af Corona-virus.

Derfor er der plads til max. 50 deltagere på turen (først til mølle), og vi vil bede alle om at holde afstand på 1 meter til andre par/grupper.

Vi sørger for at detektorer osv. er sprittet af. Og som altid skal man blive hjemme, hvis man føler sig det mindste syg. Både for egen og andres skyld.

De københavnske flagermus

De færreste tænker over, at vi deler Fælledparken med flokke af flagermus. Men flagermus bor og lever også i byen. De jager og taler sammen med høje skrig. Vi kan ikke høre dem med det blotte øre, men med en flagermusdetektor er det muligt at følge med i nattens heftige aktiviteter.

Der findes 17 forskellige arter af flagermus i Danmark. Heraf er otte af arterne registreret i København, bl.a. i Fælledparkens trækroner.

Flagermustur i Fælledparken i 2019

 

Flagermusturen er støttet af Østerbro Lokaludvalg