Indvielse af fremtidens gårdhave i Askøgade

Kom og vær med når Københavns Kommune inviterer til indvielse af den nye, klimasikrede gårdhave ved Askøgade fredag d. 21. august og hør mere om regnvandshåndtering og grønne gårde.

Fremtidens gårdhave

Gårdhaven ved Askøgade er et godt bud på fremtidens klimasikrede gårdhave, der forener et grønt gårdmiljø med håndtering af regnvand. Faktisk kan gårdhaven håndtere en regnmængde, der svarer til hele fem HT-busser!

Kom og vær med når Københavns Kommune inviter til indvielse af gårdhaven fredag d. 21. august kl. 16.00 – 17.30.

Det vil være muligt at besøge gårdhavens boder og bl.a. høre mere om gårdhavens arkitektur og regnvandshåndtering. Derudover diskes der op med fiskedam til børnene, forfriskninger, grillpølser og is.

Se invitationen her

Program

16.00 – 16.15

Velkomst ved beboer fra Østergården

Tale v. teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen

16.15 – 17.30

Besøg gårdhavens boder og hør mere om:

Gårdhavens arkitektur v. Rådgiver og Københavns Gårdhaver

Gårdhavens regnvandshåndtering v. Rådgiver og Københavns Gårdhaver

Om gårdhaven i Askøgade

Fremtidens Gårdhave ved Askøgade er et ud af tre demonstrationsprojekter, der viser hvordan regnvand kan bruges til rekreative løsninger til glæde for beboerne i de københavnske gårdhaver samtidig med, at gårdhaven bidrager til Københavns klimatilpasning.

Læs mere om gårdhaven på Klimakvarters hjemmeside her