Bor du i hus?

20190331_121601.jpg

Bæredygtigt hus

Bor du i rækkehus, villa, på kollegium eller i noget helt andet, er der også talrige muligheder for besparelser og grønne løsninger. Mange af de bæredygtige løsninger til boligforeninger kan nemlig også implementeres i huse. Og også her kan de ofte implementeres uden at gå på kompromis med komforten i hjemmet – og med økonomiske gevinster.

Hvordan kan du som husejer – helt konkret – gøre din ejendom mere miljø- og klimavenlig og samtidig spare penge? Her på siden kan kan du finde nogle udvalgte gode råd og inspiration til en mere bæredygtig bolig.

 

Gør plads til naturen
Grønne tage, grønne facader og fortovshaver er alle eksempler på grønne initiativer, der kan gøre dit hjem mere bæredygtigt og klimavenligt og samtidig styrke den lokale biodiversitet og bynatur. Har du have, kan du også gøre en ekstra indsats for at hjælpe insekterne og bierne og f.eks. forvandle en del af din græsplæne til vild blomstereng. 

 

plast-2-e1540454867928Affaldssortering
Hver dag brændes store mængder affald på forbrændingsanlæggene, som med fordel kunne have været genanvendt. Med bedre affaldssortering kan du spare betydeligt på klodens ressourcer. Synes du også det er svært at sortere? Tag et kig på Sustainable Livings store affaldsguide og Københavns Kommunes Affalds ABC. Du kan også få økonomisk tilskud til indendørs affaldsbeholdere fra Københavns Kommune.

 

genbrugDirekte genbrug
Hvert år ryger enorme mængder tøj, bøger, elektronik, legetøj og andre ting til storskrald eller smides direkte i skraldespanden. Ting, som ofte har mange års levetid endnu. Hvis du gør brug af din lokale nærgenbrugsstation eller benytter dig af de mange muligheder for genanvendelse, kan du reducere dit ressourceforbrug betragteligt.

 

 

Brug vandet med omhu
I gennemsnit bruger hver person i Danmark 40 kubikmeter vand om året, svarende til fire tankbiler. Hvor stort er dit vandforbrug? Prøv vandberegneren her. Ved at spare på vandet, er du med til at værne om det rene drikkevand og byens vandressourcer. Og det behøver ikke at være besværligt at bruge vandet med omhu – faktisk er der penge at spare!  Se HOFORs vandspareråd her. Læs også pjecen “Spar vand – spar penge”.

 

 

Energieffektivisering
Mange ældre huse er ikke særlig energieffektive, og der er et stort potenitale for at spare på regningen og samtidig udlede mindre CO2.  F.eks. kan intelligent energistyring hjælpe dig med at holde øje med dit vand- og varmeforbrug. Du kan også praktisere gode energivaner i hverdagen og være opmærksom på energimærkningen, når der skal købes nye el-apparater. Læs også om muligheder for energirenovering på Sparenergi.dk.

 

Fyr med omtanke
Har du en brændeovn? Så har det stor betydning, hvordan du fyrer, og hvor gammel din brændeovn er. Mange er ikke klar over, at forurening fra brændeovne anses som den største kilde til luftforurening i Danmark. Men vidste du, at du kan fjerne en betydelig mængde af de skadelige partikler i røgen ved korrekt fyring? Hvis du derudover skifter din brændeovn ud med en ny, kan du spare op til 20% på udledningen. Og hvis brændeovnen er fra før 1995, kan du få 2000 kr. i skrotpræmie.