Til daginstitutioner

Vuggestuer og børnehaver har efterspurgt Fornemmelse for mad til deres små børn. Derfor har vi samlet nogle elementer fra undervisningen til en Sanseworkshop for de mindste.

Formålet er at introducere de helt små til en række nye råvarer, og give et lille indblik i, hvor maden kommer fra. Vi kommer på besøg med en kasse blandede overskudsvarer fra et lokalt supermarked, og sammen med børnene bruger vi sanserne til undersøge råvarernes duft, smag og udseende, og får sat navn på nogle af de spændende frugter og grøntsager.

Vi har også en meget populær gæst med, nemlig hønen Isa, som gerne vil demonstrere sin glæde ved æbleskrog og kartoffelskræller. Isa er et godt eksempel på, hvordan madrester kan blive til ny mad for andre dyr, og i sidste ende ny mad til planterne.

Booking
Hvis du vil have Sanseworkshoppen ud til din institution, så kontakt projektleder Karin Solvang Erichsen  for pris og dato på tlf. 31 49 08 70 eller e-mail karin.solvang@miljopunkt-osterbro.dk.