Affald og genbrug

Det er sund fornuft at tænke i at smide mindre ud og genbruge mere. Hver dansker producerer gennemsnitligt 667 kg affald om året. Det er meget affald.
Miljøpunkt Østerbro arbejder på at få mindsket vores mængder af affald og istedet tænke på affaldet som en ressource og ikke bare skrald, der skal på forbrændingen.

MobiltelefonerAflevér din mobil til genbrug
Der er dyrebare metaller i mobiltelefoner, som kan genbruges. Miljøpunkt Østerbro har lavet et samarbejde med Børneulykkesfonden om at indsamle brugte mobiltelefoner. Man kan derfor aflevere sine gamle mobiltelefoner hos Miljøpunkt Østerbro og så bliver de værdifulde dele af mobilen genbrugt, og pengene går til Børneulykkesfonden. På den måde gør vi noget godt for både børn og miljø.

Byttemarked
Miljøpunkt Østerbro har været med til at arrangere flere byttemarkeder på Østerbro. Hold øje med arrangementer her på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Læs om byttemarkeder i vores inspirationskatalog.

 

Fra vugge til vugge
Verden står overfor en ressourcekrise, der kræver at vi ændrer vores tilgang til jordens råmaterialer. Produkter skal blive til nye ressourcer frem for affald, når de er udtjent. Miljøpunkt Østerbro arbejder med NGO’en CradlePeople på at udbrede kendskabet til Cradle to Cradle.