Grøn bydel

Miljøpunkt Østerbro arbejder på at gøre vores byrum grønnere og skønnere at være i.
Via forskellige aktiviteter sætter vi fokus på netop dette.

Byvandringer og sanketure
Miljøpunkt Østerbro inviterer ofte på inspirerende ture på Østerbro, for at se på, hvordan by og natur kan spille sammen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få nyheder om grønne ture direkte i din indbakke eller hold øje med aktuelle arrangementer her.

 

Lån en ladcykel
Du kan låne en ladcykel helt gratis i Miljøpunkt Østerbro. Så kan du købe stort ind uden at bruge bilen eller tage med ungerne på skovtur.
Læs mere om lån af cyklen her.

 

Partnerskab med Tårnlegepladsen
Miljøpunkt Østerbro samarbejder med Tårnlegepladsen om at sætte fokus på bynatur og grønne oplevelser i Fælledparken. Legepladsens naturhjørne byder på plantekasser, insekthoteller og kompost. Se kommende arrangementer her.

 

Besøg et lokalt fødevarekredsløb
Lokale børnehaver på Østerbro har mulighed for at besøge et lokalt fødevarekredsløb med høns, afgrøder og kompostering. Og man må gerne klappe høns, smage på bær og grave i komposten! Læs mere om Ole Kassows unikke have på Krausevej her.

 

Haven på Bunkeren
Miljøpunkt Østerbro har forvandlet en gammel bunker til et nyt grønt åndehul i byen med krydderurter, blomster og insekthoteller, hvor alle kan nyde madpakken eller roen midt i byen. Læs mere om Bunkerhaven her.