Haven på Bunkeren

På Carl Nielsens alle har en gruppe frivillige sammen med Miljøpunkt Østerbro omdannet en bunker til en skøn have til glæde for natur og mennesker.

Og nu har lokale borgere på Østerbro grebet bolden og fører projektet videre med en byhave på stedet. 

Følg med i hverdagen på Bunkerhaven og se kommende events her.

Bunkerhaven

Bunkerhaven, som den hedder til hverdag, er et skønt åndehul væk fra Østerbrogades pulserende byliv. Her er fugle, insekter, blomster, bær, krydderurter og masser af små kroge, hvor alle er velkomne til at stoppe op og tage et hvil.

Planterne i højbedende kan nydes, og du må gerne nippe lidt persille til aftensmaden eller tage lidt mynte med hjem til teen. Der er sat en regnvandstønde op i nærheden af haven, så vand gerne planterne, når du er der. De bliver så hurtigt tørstige.

bunker1bunker2

Bunkerhaven er støttet af Miljøpunkt Østerbro, Østerbro Lokaludvalg og Nordea Fonden.